Privat børnepasning
Praktiske informationer
Aflevering og afhentning
Aflevering og afhentning er vigtige tidspunkter for både børnene og mig. Det er her, vi siger godmorgen og farvel, og det er her, vi udveksler informationer om dagen. Det er også her, vi skal være opmærksomme på de andre børn og forældre, som også er en del af dagplejen.
Derfor vil jeg gerne bede jer om at respektere den aftalte tid for aflevering og afhentning. Hvis I er forsinkede eller har ændringer i planen, så giv mig besked i god tid.
Der skal skrives på min ugesplan for aflevering og afhentning for en uge af gangen og senest fredag før ugen starter.
I skal medbringe
Bleer, barnevogn med godkendt sele, myggenet, regnslag, dyne/voksipose samt skiftetøj og udetøj der passer til årstiden.
Barnevognen må gerne stå hos mig i løbet af ugen, men den skal med hjem i weekenden og ferier.
Barnet skal om sommeren være smurt ind i solcreme hjemmefra og jeg smøre i løbet af dag eller efter behov.
Mad, allergier og særlige hensyn
Jeg lægger stor vægt på at tilbyde dit barn en sund og varieret kost, som bidrager til god trivsel og vækst. Alle almindelige måltider er inkluderet i prisen. Dette omfatter formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Eventuel specialkost skal medbringes.
Vådservietter, lommetørklæder, affaldsposer, hagesmæk, og solcreme er inkluderet.
Vikarer
Jeg har tilknyttet tre vikarer, hvis jeg skal til læge, tandlæge, eller andet. I vil altid blive orienteret om dette. Alle vikarer er godkendt af kommunen.
Forsikring
I skal sørge for at tegne en fritids- og ulykkesforsikring på jeres barn, da denne også dækker uden for eget hjem, hvis barnet kommer til skade eller forvolder en skade. Jeg er ikke ansvarlig for ødelagte ejendom, som børnene medbringer. Alle ejendele medbringes således på eget ansvar.
Jeg håber, at I vil følge disse retningslinjer, så vi sammen kan skabe en god og tryg atmosfære i dagplejen.