top of page

Privat børnepasning

Hverdagen

I "Fuglereden" er dit barn i sikre hænder. Her er plads til både leg og læring i en hverdag, der præges af tryghed, nærvær og gode oplevelser.

I min dagpleje er hver dag en tryg og rolig dag for både børnene og mig. Jeg har op til fem børn i alderen 0-3 år. Dagene er forskellige, men altid i trygge og genkendelige rammer.

Jeg sørger for, at de får en god start på dagen med en sund og nærende morgenmad. Derefter leger vi sammen i legeværelset eller i haven, alt efter vejret. Vi synger, læser, tegner, bygger og udforsker verden omkring os.

Formiddagen omfatter ofte en gåtur eller tur med ladcykel i nærområdet, hvor vi besøger legeplads, Lindholm Høje eller andre spændende steder.

I løbet af dagen har nogle af børnene brug for en lur, mens andre har brug for en stille aktivitet. Jeg tilpasser mig til hvert barns behov og giver dem den omsorg og opmærksomhed, de fortjener.

Aflevering og afhentning med smil

Aflevering og afhentning sker altid med ro og tålmodighed. På den måde bliver det en god oplevelse for både barn, forældre – og dagplejens øvrige børn.

Sunde og sjove måltider

Dagens måltider præges af gode og sunde råvarer – men også med plads til både søde snacks og spændende nye smagsoplevelser.

Rolige og trygge omgivelser

Med placering i et meget roligt kvarter i Lindholm, er der aldrig stress eller uro når børnene skal sove – uanset om det er indenfor eller udenfor, når vejret tillader det.

Leg, læring og oplevelser

Her er masser af plads til leg og fysisk udfoldelse. Både vores lukkede have og de grønne områder i nærheden indbyder til masser af udendørs leg, luft og opdagelse.

bottom of page